“Vi har brug for dansk investering i Phoenix, Arizona”

“Vi har brug for dansk investering i Phoenix, Arizona”

“Vi har brug for dansk investering i Phoenix, Arizona”

Med et stigende fokus på Phoenix som et epicenter for innovation opfordrer lokal ekspert nordiske virksomheder til at udnytte de voksende muligheder for investering og samarbejde i området.

Dansk investering i Phoenix, Arizona: I august fandt den årlige Transatlantic Business and Investment-konference sted i Atlanta, Georgia. Her snakkede min kollega Andreas og jeg med lokale repræsentanter fra forskellige kommuner i USA. Formålet var at undersøge potentialet for dansk investering i netop disse kommuner. Denne artikel fokuserer på Phoenix, hovedstaden i Arizona.

 

I løbet af de senere år er flere og flere europæiske virksomheder begyndt at investere i USA. Dette kaldes også foreign direct investment (FDI). Især kysterne med storbyer som New York, San Francisco og Los Angeles har tiltrukket meget europæisk investering. 

 

Men for nylig er det sydvestlige USA blevet et ekstremt populært område at investere i som udenlandsk virksomhed. Især storbyen Phoenix i staten Arizona står højt på listen over attraktive områder for FDI.

 

Phoenix nemlig trådt frem som et centrum for FDI, særligt inden for halvlederindustrien. Ifølge Arizona Commerce Authority var the Grand Canyon State det førende marked for FDI i 2022. Her blev der investeret næsten $32 milliarder dollars gennem projekter fra 35 internationale virksomheder, heriblandt den schweiziske kaffegigant Nestlé.

 

Phoenix er blevet et blomstrende knudepunkt

Derfor er mulighederne mange i Arizona, vurderer Casey Gilchrist, som er Senior Director of International Business Development ved Greater Phoenix Economic Council (GPEC): “Det er en yderst positiv tendens, og vi er glade for, at europæiske virksomheder har fået øjnene op for denne del af USA. 

 

Med aktører som Motorroller og den nylige tilkomst af Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) har Phoenix sat sig selv på det amerikanske landkort som et blomstrende knudepunkt for banebrydende teknologi og innovation. Og ifølge Gilchrist giver dette mulighed for endnu mere europæisk investering: 

 

“Dette livlige økosystem giver en gylden mulighed for europæiske virksomheder at træde ind og fremme deres vækst på amerikansk jord.”

 

Europæisk investering i Phoenix vokser støt, med virksomheder fra Storbritannien, Tyskland og Schweiz, der begiver sig ud i det levende tech-landskab. Dog findes der stadig en unik mulighed for nordiske og danske virksomheder for at etablere sig solidt på markedet. Gilchrist udtrykker derfor ønsket om at se flere nordiske virksomheder gribe mulighederne, som Phoenix har at tilbyde.

 

“Vi savner at se mere aktivitet fra nordiske virksomheder, for potentialet er her, og vi står klar til at hjælpe dem godt på vej.”

Phoenix, Arizona

Et væld af industrier

Phoenix’s vej til at blive et kraftcenteret inden for halvlederindustrien begyndte med virksomheder som Motorroller, der så regionens potentiale tilbage i 1970’erne og 1980’erne. Det er dog TSMC’s indtræden, siger Gilchrist, der virkelig har katalyseret regionens fremtrædende position i USA’s halvleder-landskab: 

 

“Phoenix fremstår nu som centrum for hele halvleder-forsyningskæden, herunder e-mobilitet og batteriteknologier. Sammenfletningen af disse industrier har givet anledning til et sprudlende økosystem, der omfatter batteriproduktion, genanvendelse og fremkomsten af nye batteriteknologier.” 

 

Hun tilføjer: “Denne kombination skaber en frugtbar jord for nordiske virksomheder med ekspertise inden for disse sektorer til at sætte deres aftryk i Arizonas hovedstad.” 

 

Et omfattende support-system

En unik fordel for virksomheder, der overvejer investering i Phoenix, er det omfattende support-system, der er tilgængeligt i storbyen. Organisationer som Global Growth Accelerator, i samarbejde med Arizona State University, giver internationale virksomheder tre måneders gratis kontorplads for på den måde at kunne udforske markedet. 

 

Samarbejdsplatforme som Arizona Manufacturers Council og SEMI Americas Arizona Chapter styrker yderligere netværksmulighederne inden for halvleder-økosystemet, fortæller Gilchrist.

 

Vigtigheden af netværk

Som med enhver økonomisk satsning på et nyt marked er det afgørende at minimere risici. Derfor anbefaler Gilchrist nordiske virksomheder at engagere sig med lokale og statslige netværk som Greater Phoenix Economic Council (GPEC). Dette giver virksomheder mulighed for at opnå en dybere forståelse af det lokale forretningsmiljø. Hun uddyber: 

 

“Incentiver spiller bestemt en rolle i at gøre tilbuddet mere attraktivt, men nøglen ligger i at udvikle en bæredygtig forretningsmodel, der strækker sig ud over den indledende incitamentsperiode.”

 

Mulighedernes by

Med andre ord skal de nordiske virksomheder se at komme til Arizona, siger Gilchrist: “Phoenixs tiltrækningskraft strækker sig ud over dets etablerede industrier; byen praler af et mangfoldigt startup-økosystem, der varmt byder nordiske startups velkommen.” Hun tilføjer:

 

Denne dynamiske atmosfære tilbyder mange muligheder for en blød landing, hvilket gør det muligt for startups at teste og forfine deres produkter i USA, samtidig med at de nordiske virksomheder drager fordel af regionens ressourcer og ekspertise.” 

 

“Med ressourcer, netværk og et blomstrende økosystem på plads er mulighederne for nordiske virksomheder i Phoenix, Arizona, ubegrænsede,” siger Gilchrist. 

Kontakt: Casey Gilchrist’s LinkedIn kan findes ved her

Her kan du læse mere om Greater Phoenix Economic Council.

Dansk investering Phoenix, Arizona: Dansk investering i USA har aldrig været mere relevant. Har du brug for sparring om hvorvidt din virksomhed med fordel kan etablere produktion på det amerikanske marked? Så kontakt mig og vi får en aftale i kalenderen. Kontakt mig, Charlotte Nytoft, på telefon +45 41 60 91 19 eller på mail connect@cnr-consulting.dk

Del gerne artiklen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *