Derfor skal du køre USA tyndt

Derfor skal du køre USA tyndt

Derfor skal du køre USA tyndt

For at opnå succes på det amerikanske marked, er det ekstremt vigtigt, at du som virksomhed får opbygget et stærkt netværk af relationer. Og for at gøre dette skal du rundt i USA. Du skal med andre ord køre USA tyndt.

Hvert år flyver tusindvis af danskere til USA for at opleve det enormt store land. De fleste turister har efterhånden fundet ud af, at man ikke kommer særlig langt uden en bil. Derfor foregår en stor del af danskeres ferier i USA i bilen, hvor de kører landet tyndt på de 14 dage eller tre uger, som de har til rådighed.

Hvis du som dansk virksomhed gerne vil have succes i USA, vil jeg også råde dig til at køre USA tyndt. Men modsat danske turister, som oplever landet som en feriedestination, er din opgave som virksomhed at så skabt et stort netværk af relationer. Du skal ud på landevejen og få amerikansk jord helt op under neglene.  

Det er praktisk talt en umulig opgave at opbygge dit amerikanske netværk fra et skrivebord i Danmark. I stedet skal du indstille dig på at skulle overnatte på de utallige moteller langs de amerikanske ”highways”, hvor der serveres den samme morgenmadsbuffet hver eneste dag, uanset om dit motel hedder InTown Suites, Motel 6 eller Days Inn.

Relationer er vigtige i USA

Jeg plejer at blive spurgt, om relationer er nødvendige for at lykkes med sit amerikanske eksporteventyr. Mange europæere og især os fra Skandinavien ser nemlig relationer som noget, der er godt at skabe, men ikke som en nødvendighed.

Men den amerikanske forretningskultur er skabt på baggrund af troværdighed, og dette skaber du kun ved at opbygge relationer til amerikanerne selv. Og opbygning af relationer med amerikanerne kommer kun, hvis du rækker ud til dem ved at køre USA tynd og have ”boots on the ground.”

Du kan for eksempel deltage i konferencer eller ”trade shows,” hvor du møder dine potentielle samarbejdspartnere ansigt til ansigt. Du må med andre ord ikke undervurdere vigtigheden af skabe relationer med amerikanerne, for netop dette er essentielt, hvis du som dansk virksomhed ved have en bid af den amerikanske eksportkage.

Hvis du vil høre mere om velgørenhedskulturen i USA, taler jeg med Emil Thorup om dette tema i ’SHOTGUN- Viden Er Noget Vi Deler,’ podcast nummer 72. Se med her.

Har din virksomhed brug for et oplæg om amerikansk forretningskultur, så kommer jeg gerne forbi. Booking på YouAndX her: https://www.youandx.com/speakers/charlotte-nytoft   

 

 #SHOTGUN, #EXPORTACROSSTHEPOND, #EKSPORT, #USA

Del gerne artiklen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *