
USA skal ikke køres som et sideprojekt
Hvis du som virksomhed har en forventning om, at du kan køre dit amerikanske eksporteventyr som et sideprojekt, så tro om igen. USA kræver blod, sved og tårer, og dette må du ikke underkende.
Når danske virksomheder fejler på det amerikanske marked, kan det skyldes mange ting. Dog viser min erfaring, at virksomheder, som ikke investerer fuldt ud i at forstå det amerikanske marked og sætte deres forretningsstrategi op derefter, ikke opnår succes på et marked med kæmpe potentiale.
Jeg plejer at sige, at man ikke må køre USA som et sideprojekt. Beslutningen om at gå ind i USA strategisk og have et klart formål.
Samtidig oplever jeg, at mange danske virksomheder har en forventning om, at man kan lade andre om at skabe succes i landet. Mange tror, at de kan give nøglerne til én distributør, der kan klare det hele. Men denne forventning vil jeg gerne udfordre.
Du skal derimod selv sætte dig i førersædet, hvis du vil gøre dig nogle som helst forhåbninger om at skabe en succesfuld forretning på den anden side af Atlanten. Med andre ord skal du investere i det rigtige set-up.
Investér i de rigtige mennesker
Mange virksomheder tror som sagt, at de ”bare” skal finde en distributør, men dette hører fortiden til. En undersøgelse fra Deloitte viser for eksempel, at de traditionelle salgskanaler har ændret sig markant inden for de senere år.
Det er for eksempel ikke altid optimalt at arbejde med agenter, distributører eller partnere for at være opdateret på oversøiske de markeder. Den teknologiske udvikling har blandt andet gjort, at vi kan være tæt på markeder på den anden side af jordkloden.
Hvis du overlader alt arbejdet til denne distributør, risikerer du blandt andet at give noget af din forretning til ukendte samarbejdspartnere. Derfor skal du hele siden sørge for at kende til og være tæt på dit kundesegment, for din virksomheds medarbejder er trods alt bekendt med din produkt sammenlignet med en ukendt distributør.
Derfor skal du gentænke dine salgskanaler, så du på denne måde bibeholder din ”freedom to operate.” Sørg for hele tiden at have den fulde magt over din virksomhed. Ellers risikerer du ikke at få succes på det amerikanske marked.
Hvis du vil høre mere om at vedligeholde din ”freedom to operate” i USA, taler jeg med Emil Thorup om dette tema i ’SHOTGUN- Viden Er Noget Vi Deler,’ podcast nummer 72. Se med her.
Har din virksomhed brug for et oplæg om amerikansk forretningskultur, så kommer jeg gerne forbi. Booking på YouAndX her: https://www.youandx.com/speakers/charlotte-nytoft
#SHOTGUN, #EXPORTACROSSTHEPOND, #EKSPORT, #USA