
MedTrace Pharma – Sparring til etablering i USA
MedTrace har fra start udviklet deres teknologisk, avancerede løsning til O-Water i USA på MIT i tæt samarbejde med en professor. I efteråret 2017 var MedTrace så vidt i udviklingssamarbejdet, at de skulle have oprettet et kontor hvor professoren skulle have base. Så planen var at Virksomheden skulle være i USA fra start.
MedTrace var opsat på at bygge et ordentlig fundament for virksomheden i USA og søgte nogen der havde erfaring med USA, som kunne give virksomheden noget sparring. Så det startede ud med en masse brainstorming, for at finde ud af hvor virksomheden først skulle starte og hvilken måde det bedst skulle eksekveres. Det var vigtigt at få et godt fodfæste på markedet.
”Det var faktisk fordi at jeg var til et arrangement hos DABF (nu AmCham) hvor Charlotte også var med. Vi kom i snak, og det var pga. af hende, at vi blev klar over hvilke udfordringer, der kunne opstå når vi skulle etablere os i USA med kontor. Udfordringer vi slet ikke var klar over. Så Charlotte gjorde os opmærksom på et ukendt behov vi havde. Efter en lang dialog og masse sparring, fik vi hjælp af hende til de ting vi ikke selv kunne løse. Normalt ville jeg nok bare have spurgt nogle i mit netværk, hvad de havde af gode ideer. Jeg havde i hvert fald ikke ledt efter en konsulent. Men vi er meget tilfredse med den hjælp vi fik fra Charlotte. Hun har helt sikkert gjort en masse ting nemmere for os”.
Martin Stenfeldt
CEO, MedTrace Pharma