Location, Location, Location

Location, Location, Location

Location, Location, Location

Denne overskrift ser vi altid, når vi er på jagt efter drømmeboligen. Er du igang med at etablere datterselskab i USA, så er det lige så vigtigt, at have den ideelle placering i mente.  

Den typiske danske/europæiske virksomhed, der etablerer sig på markedet, starter oftest et mindre set-up, således at en enkelt nøgleperson fra Danmark kan være tættere på de kunder/partnere/distributører, som man har på markedet. For at din nøgleperson bliver succesfuld på den front, er det helt essentielt at virksomheden kan trække på en række “trusted advisors” som kan hjælpe jer med at etablere et operationelt set-up på markedet, der kan skaleres i takt med at virksomheden vokser, således så mange ressourcer som muligt kan målrettes kunderelaterede opgaver.  

Brug netværket til at indsamle data til beslutningsgrundlaget

Den nøgleperson, der får til opgave at etablere et set-up i USA, vil have brug for at stille spørgsmål og trække på andres erfaring med etablering i USA. Så man kan med fordel etablere sig i et eksisterende inkubationsmiljø, hvor der er andre “ligesindede” virksomheder. Selvom man har en lang eksporterfaring – også fra USA – så er det bare et helt andet game, at være etableret med selskab på markedet, og derfor kan man med fordel etablere sig et sted, hvor man kan trække på et etableret netværk og en back-office funktion, der kan tage hånd om forretningen, når nøglepersonen er der hvor han/hun skal være: ude hos kunderne.  

“Kunderne ja, skal vi ikke være tæt på dem?”

Jo, det er klart at hvis de 10 største kunder i USA er placeret på den amerikanske vestkyst, så giver det bedst mening at være placeret nogenlunde i nærheden. Altid tæt ved en international lufthavn, så man let og mest direkte kan komme frem og tilbage.  

Se værdien af “industriklynge”

Men underkend ikke, hvor vigtigt det er, at udnytte den værdi det skaber for din virksomhed, at du placerer din base for det nye datterselskab sammen med en “klynge af ligesindede” – det kan f.eks. være en industri-klynge eller en klynge af andre (danske/europæiske) ny-etablerede i USA.  

Har dette indlæg givet anledning til spørgsmål eller kommentarer, så ræk endelig ud. Jeg glæder mig til at høre fra dig.  

Charlotte Nytoft / 10.10.2017

Del gerne artiklen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *