Har I talt om USA på jeres generalforsamling?

Har I talt om USA på jeres generalforsamling?

Har I talt om USA på jeres generalforsamling?

I disse dage bliver der afholdt generalforsamling i mange virksomheder rundt om i Danmark. Havde I USA på agendaen? Og er I tilfredse med udviklingen på det amerikanske marked? Lad os se på jeres muligheder.

Jeg kan ikke sige det ofte nok: USA er et spændende eksportmarked med stort potentiale for danske virksomheder. På jeres generalforsamling har I sikkert talt om virksomhedens generelle udvikling, men hvor stort et fokus skal det amerikanske marked have fremadrettet for jer? 

Udfordringen med USA som eksportmarked

Det kræver mod at slå igennem i USA – og en strategisk beslutning. Er USA ikke højt på virksomhedens agenda og har markedet ikke et strategisk fokus, så får aktiviteterne på markedet ofte en slags ”brugt-bils-effekt”: Det bliver en dyr affære med lav afkast. Og en klods om benet som virksomheden slæber rundt på uden helt at huske, hvorfor man i sin tid gik i gang ”over there”. Nå ja, det var den forrige eksportchef (vi kan jo kalde ham Preben), som syntes, at USA var en god ide, og han fik lov til at ”løbe med bolden”, som man si’r. Lyder det bekendt?

I oplever, at markedet ikke kaster nok af sig til at retfærdiggøre vedligehold af patenter/varemærke, markedsføringsmateriale, et lokaliseret website og servicering af lokale samarbejdspartnere. De samarbejdspartere, som der i øvrigt bliver længere og længere imellem at I hører fra.

Læs også blogindlægget ”Sådan får din virksomhed succes med eksport til USA”

Udnyt de gode muligheder i markedet – nu og fremadrettet

Det kommer til at gå stærkt på det amerikanske marked i de kommende år, godt hjulpet på vej af den nye administration. Men der er også benspænd. Ændrede told-forhold og generel usikkerhed i forsyningskæderne kan være svære at gennemskue. Det samme kan de øgede krav om ”local content”.

Sidstnævnte gælder ikke ”kun”, hvis du som dansk virksomhed skal have andel i de infrastrukturprojekter, der er muligjort af føderale stimulusmidler. Jeg oplever, at retorikken ”good paying american jobs” og ønsket om lokal produktion og sourcing har bidt sig fast, og ikke ser ud til at gå væk under Biden.

Læs også artiklen i Berlingske fra den 29. april

Det betyder, at du som eksporterende virksomhed skal se på dine muligheder for at etablere dig mere solidt på det amerikanske marked. Det kan fx være ved at etablere lokal produktion eller produktions-samarbejde med en lokal partner. Eller ved salg gennem et datterselskab i USA med lokale medarbejdere. Med andre ord: Kombiner din danske know-how og kvalitet med ”boots-on-the-ground”. Det bliver helt afgørende i kampen om ordrer i USA.

Sådan får du hjælp med etablering af datterselskab i USA

Måske synes du dette blogindlæg er relevant ”Overvejer du produktion i USA”

Workshop (gen)starter din amerikanske eksport

Tilbage til virksomhedens seneste generalforsamling. Blev det besluttet at sætte strategisk fokus på aktiviteterne i USA men er I usikre på hvad der egentlig er galt?

  • Har virksomheden ideerne og de rigtige produkter, men mangler sparring ift. at få lavet den strategiske plan – og ikke mindst til at udføre den?
  • Har I samarbejdspartnere i USA, der ikke rigtig leverer de ønskede salgsresultater, men kommer med en endeløs række af undskyldninger?
  • Skyldes det manglende salg at de lokale rammebetingelser spænder ben for Jeres teknologi?
  • Er der kundesegmenter I ikke kan nå uden at være til stede med datterselskab eller egne folk i USA?

Eller ligger hunden begravet et helt femte sted, så er det måske en ide at få en strategiworkshop på kalenderen. Her kan jeg facilitere en proces, hvor I får afklaret hvor virksomheden bedst sætter ind, så I kan få gang i hjulene igen i USA.

Læs mere om workshoppen og kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed med jeres næste strategiske skridt på det amerikanske marked.

Læs mere om COURAGE-modellen

(Sidste efterår udgav jeg bogen ”Export Across The Pond”. Her får du hands-on viden og eksempler på, hvad du skal – og ikke skal – gøre, for at slå igennem ”over-there”.)

_

Charlotte Nytoft / 17. maj 2021

Mobil: 41 60 91 19

E-mail: connect@cnr-consulting.dk

Del gerne artiklen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *