
Chempilots a/s
Forretningsudvikling USA
Hos Chempilots A/S udvikler og fremstiller vi special-produkter til medico– og pharma-virksomheder. Vores nye strategi skal udmøntes i en bredere kunde-portefølje på det amerikanske marked. Charlotte hjælper med sin hands-on attitude og brede indsigt i amerikanske forhold til at udvælge og markedsføre os effektivt overfor nye kunder.
I 2019 deltog vi i SMV:Digital og Chempilots anvendte programmet til netop, at få digitaliseret den kundeorienterede tilgang i et web-baseret CRM system. Det inspirerede også til at få en ny website, der tiltrækker en god og kontinuerlig strøm af henvendelser fra potentielle kunder, der responderer godt på de målrettede budskaber.
Charlotte bidrager en bedre kommercialisering af Chempilots. Det resulterer i, at vi bearbejder henvendelser fra nye kunder systematisk, og langt tidligere i forløbet kan vurdere det forretningsmæssige potentiale. Tidligere havde vi for vane primært at se på en forespørgsel gennem de tekniske briller. Nu kan vi prioritere henvendelserne og hurtigt finde ud af hvor godt matchet er både kommercielt og teknisk.
Idet kundehenvendelserne bearbejdes digitalt, giver det os også mulighed for at trække data fra CRM systemet, så vi som ledelse har et langt bedre styringsværktøj, og undgår rapportering og arbejde i forskellige systemer.
Chempilots er traditionelt drevet af faglige udfordringer indenfor vores niche, men i jagten på nye kunder skal vi trække virksomheden i en mere kommerciel retning. Og det er netop hvad Charlotte bidrager med – en ny måde at se vores forretning på i et mere proaktivt og kundeorienteret lys og med kommunikationen tilpasset det amerikanske marked.
Kim Sander Pedersen, Project Director
Chempilots A/S, Farum, DK