Bestyrelse og Advisory Board

Ledelsessparring, erfaringsudveksling og forretningsudvikling med fokus på det amerikanske marked og dets mange muligheder. Vil du have en erfaren kvinde med ved bordet?

Din virksomhed er på vej eller har allerede etableret sig på det amerikanske marked. Meget går godt, men der er også et større potentiale. Det kræver, at I tilegner jer ny viden – og det er der måske ikke rigtig tid til.

Jeg er den ekstra kompetence, du har brug for.

Jeg er din sparringspartner, som kan løse udfordringer med partnere og kunder, hjælpe med at optimerer på det interne flow mellem det danske selskab og styrke relationen til virksomhedens partnere og egne medarbejdere i USA.

Du kan fx bruge mine kompetencer i forbindelse med:

1. Business Development – få styr på det nye eksportmarked

Du ved, at din virksomheds vækst skal komme fra nye eksportmarkeder, og USA har været på agendaen flere gange i bestyrelseslokalet. Der lander ofte henvendelser fra USA via din virksomheds website, og du har modtaget et par ordrer.

Hvordan sikrer du en proaktiv og struktureret forretningsudvikling for det amerikanske marked i en travl hverdag?

2. Partner Relations – skaler eksisterende forretning

Du har solgt på det amerikanske marked de sidste par år, men det eskalerer ikke helt, som du havde forventet. Det er svært at få partnere/forhandlere til at gøre en reel engageret indsats, og det går trægt med at få forhandlerens sælgerstab til at gå ”the extra mile” for at sælge dine produkter/ydelser.

Hvordan når du igennem til dine amerikanske partnere og får dem til at sætte handling bag ordene?

3. Public Affairs – nå nye kundesegmenter

Salget går egentlig godt på det amerikanske marked, men du ved, at der er et uudnyttet potentiale i et andet kundesegment. Det kræver, at rammebetingelserne ændres, og at du sætter dig nøje ind i den eksisterende lovgivning.

Hvordan sikrer du, at alt forarbejdet er gjort ordentligt, når du skal tilgå nye kundesegmenter? Og hvordan finder du frem til de nye segmenter?

Ovenstående er blot tre eksempler, hvor du kan bruge min ekspertise indenfor eksport, etablering og det amerikanske marked generelt.

Kontakt mig til en uforpligtende snak og læs mere om min erfaring med bestyrelser på bestyrelseskvinder.dk.