
Allsize Company Group
Etablering i USA
Efter nogle år med direkte eksport blev det i efteråret 2018 besluttet at oprette datterselskab i USA. I den forbindelse har Allsize Company Group engageret Charlotte til at projektlede processen med dels at få oprettet en juridisk enhed i New York, dels at få selskabet gjort driftsklart og endelig at få ansat den første medarbejder i USA. Vi havde nok lidt den opfattelse, at “hvor svært kan det være”, men vi er i forløbet blevet bevidst om hvor værdifuldt det er, at have Charlotte om bord. Charlotte holder fat i alle trådene og dialogen med diverse amerikanske leverandører (service providers), og styrer processen i mål. Vi må erkende, det er mere komplekst end vi havde forestillet os. Men vi har følt os trygge ved at have Charlotte, som har kunnet “kultur-oversætte” hen ad vejen, så vi ikke taler forbi vores fremtidige samarbejdspartnere – og så vi forstår hvad der bliver sagt “mellem linjerne”.
Vi har draget nytte af Charlottes omfattende netværk i USA, og er kommet rigtig godt fra start med vores nyt set-up pr. 1. januar 2019, og vi er godt klædt på til at udbygge vores samhandel med amerikanske kunder, nu fra vores eget datterselskab i USA, hvilket gør det lettere at tiltrække andre kundetyper og vi kan yde en bedre service til vores eksisterende kunder, fordi vi nu er på amerikansk tidszone.
Ole Dam, CEO
Allsize Company Group A/S, Grenaa, DK